logo
image 01
image 02
image 03

Hjortevej 36, Kulhuse, 3630 Jægerspris

Ugenert fritidshus i det eftertragtede Isefjordskvarter tæt på strand og natur

Velkommen til dette hyggelige fritidshus på 70 m², beliggende på en stor og helt ugenert grund på 1.316 m² i det populære og eftertragtede Isefjordskvarter i Kulhuse.

Her får I en skøn kombination af fred, privatliv og klassisk sommerhusstemning - samtidig med at I har kort afstand til en god badestrand, natur og busforbindelse. Området er blandt de mest attraktive i Kulhuse og er kendt for sin rolige atmosfære og nærhed til Isefjordens herligheder.

Fritidshuset byder indenfor via en entré, hvorfra der er adgang til et pænt renoveret badeværelse med brus, to værelser, istandsat køkken der fremstår indbydende og er udstyret med alle gængse hårde hvidevarer. Køkkenet ligger i åben forbindelse med den store stue, som bliver husets naturlige samlingspunkt.

I stuen skaber brændeovnen en hyggelig stemning på kølige dage, mens den direkte forbindelse til den dejlige udestue giver en ekstra dimension til boligen. Udestuen er et oplagt sted at forlænge sommerdagene og nyde udsigten til den grønne, private have. Herfra er der direkte udgang til terrassen og videre ud i haven.

Grunden på hele 1.316 m² er noget helt særligt. Den er omgivet af grønne omgivelser og giver en fantastisk følelse af privatliv og ugenerthed. Her er god plads til leg, afslapning, grillmiddage og hyggelige sommerdage med familie og venner.

Til ejendommen hører desuden et praktisk værksted samt et stort opbevaringsrum, som giver gode muligheder for både hobby, værktøj, cykler og opbevaring af sommerhusets udstyr.

En dejlig fritidsejendom for jer, der søger et hyggeligt sommerhus med gode faciliteter, stor og ugenert grund samt en attraktiv beliggenhed tæt på stranden. Her får I et sted, hvor roen kan sænke sig, og hvor sommerhuslivet kan nydes i fulde drag.

Økonomi
Pris
1.475.000 kr.
Udbetaling
75.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
8.264 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
6.590 kr.
Ejerudgifter pr. md.
1.902 kr.
Frølich Bolig Jægerspris - Kirke Såby